Vinfestival i roskilde
Smag på sommeren
Roskilde Vinfestival er en hyggelig, årlig sommertradition, der samler lokale vinbutikker, importører og entusiaster. Her kan du smage og købe et bredt udvalg af vine, få inspiration til sommerens vinvalg og opleve en afslappet atmosfære midt i byen.
Med vinfestivalen ønsker vi at skabe liv i bymidten og styrke det lokale handelsliv med nye oplevelser for både borgere og besøgende.
Hvad er Roskilde Vinfestival?
Vinfestivalen er tænkt som en årlig tradition – et sted, hvor byens vinbutikker, importører og vinentusiaster går sammen om at præsentere det bedste fra deres hylder.
Vinfestivalen er for alle over 18 år og byder på:
- Smagning af en bred vifte af vine fra lokale aktører
- Hyggelig og uformel atmosfære
- Dit eget smageglas, som du må tage med hjem
- Mulighed for at købe vin direkte på stedet til gode priser
- En oplevelse for både vinelskere og nysgerrige sjæle
Tidspunkter og billetter
Hold øje med årets dato, program og billetsalg på vores programside, hvor du finder alle detaljer om den kommende Vinfestival.
Mød byens vinaktører
Hvert år samler vi et udvalg af Roskildes og omegnens bedste vinentusiaster, så du kan møde dem, der brænder for vin. Du får mulighed for at smage bredt, opdage nye favoritter og få sparring fra folk, der kender deres vin.