Workshop: Få styr på det, der kan stoppe din forretning
Identificér jeres største risici og læg en konkret plan for at forebygge og håndtere dem
Hvis din virksomhed mister adgang til data, nøglemedarbejdere eller leverancer i morgen – hvor længe kan I så holde den kørende?
Uforudsete hændelser og stigende krav fra kunder, banker, forsikringsselskaber og samarbejdspartnere stiller nye krav til virksomheders robusthed. På denne workshop får du praktisk indsigt i, hvordan du kan arbejde med kriseberedskab, og du arbejder med konkrete værktøjer, så du går hjem med både en risikoanalyse og en beredskabsplan for din virksomhed.
Alle virksomheder har sårbarheder. Men de færreste har taget sig tid til at få dem gjort tydelige – og taget stilling til, hvad de vil gøre ved dem. Det kan betyde forskellen på, om I kan klare jer – eller bliver tvunget til at lukke.
Det handler ikke om at gøre det hele. Det handler om at få overblik og have en plan for det vigtigste.
Program
Kl. 13.00: Velkomst og introduktion v. Roskilde Handel & Erhverv og Erhvervshus Sjælland
Kl. 13.10: Oplæg v. Steffen Leth Møller: ” Kriser som et strategisk springbræt – rettidig omhu og en god plan gør jer stærke”
· Cybersikkerhed er mange ting – få styr på de vigtigste
· Risikoanalyse og beredskabsplan – introduktion til værktøjerne
· Bestyrelsens rolle
· Kundekrav og forventninger
· Forventninger fra forsikringsselskaber og banker
· Værdien af din virksomhed handler ikke kun om omsætning, men om robusthed
Kl. 14.20: Praktiske workshops – arbejd med dine egne cases
Deltagerne arbejder struktureret med følgende værktøjer:
1. Risikoanalyse
Medarbejdere – Produktion – Arbejdsgange – Leverandører – Økonomi – Eksterne faktorer
2. Cybertjek
Organisation – Adgang – Data – Netværk – Awareness
3. Beredskabsplan
Kriseteam – Kritiske funktioner – Procedurer – Kommunikation
Kl. 15.30: Opsamling
· Opmærksomhedspunkter
· Mulighed for tilskud til jeres beredskab – SMV:PRO Rådgiverpakke
Kl. 16.00: Afslutning
Fra usikkerhed til overblik
Ord som risikoanalyse, cybersikkerhed og beredskabsplan lyder som en akademisk øvelse, men det er det ikke med denne workshop. Det handler om at du/I får overblik, så du eller I kan træffe nogle bevidste valg som ledelse.
Vi skal kunne:
- Holde forretningen kørende
- Træffe beslutninger, når der er pres på
- Tage ansvar for virksomhedens fremtid
Når vi tænker 360 grader rundt og laver en plan, gør vi os robuste i forhold til den verden, vi agerer i, og vores egen organisation.
Det er et ledelsesansvar. Og i stigende grad noget, bestyrelsen også skal have styr på.
Robusthed starter før krisen
Det vigtigste arbejde i en beredskabsplan ligger før noget går galt.
- Hvor er vi mest afhængige af bestemte mennesker, systemer eller leverancer?
- Hvad vil reelt stoppe vores drift?
- Hvad har vi aldrig fået taget ordentligt stilling til?
- Og lige så vigtigt: Hvad giver det mest mening at gøre noget ved – først?
Om oplægsholder
Steffen Leth Møller er forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland med specialisering i kriseberedskab, risikostyring og cybersikkerhed for små og mellemstore virksomheder. Han arbejder til daglig med at hjælpe virksomheder med at identificere risici, styrke deres beredskab og omsætte sårbarheder til konkrete, praktiske løsninger.
Steffen har stor erfaring med at gøre komplekse problemstillinger anvendelige og relevante i en travl virksomhedshverdag, og glæder sig til at dele ud af sin viden og værktøjer.
Forretningsudvikler Tanja Dinsen fra Roskilde Handel & Erhverv er din sparringpartner i din vej til at tage din virksomhed til næste niveau. Fremtidsberedskab er mange ting – vi har netværket og samarbejdspartnerne, som kan hjælpe jer videre
Om arrangementet
Workshoppen er målrettet ejerledere, ledere og nøglemedarbejdere i små og mellemstore virksomheder, som ønsker at styrke deres virksomheds robusthed over for cybertrusler, driftsstop og andre kritiske hændelser, og ønsker hjælp til at afdække deres blind spots og sikre en god plan til sikring og beredskab.
Du får både strategisk forståelse og praktiske værktøjer, som kan bruges direkte i din egen organisation. Fokus er på konkrete handlinger, øget beredskab og bedre overblik – så cybersikkerhed og krisehåndtering bliver en integreret del af din forretningsudvikling.
Kontaktperson
Har du spørgsmål? Kontakt forretningsudvikler Tanja Dinsen hos Roskilde Handel & Erhverv.
E-mail: tanja@roskildehandelogerhverv.dk
Telefon: 54345827
Ved tilmelding giver du samtykke til følgende
At dit navn og kontaktoplysninger kan fremgå af deltagerlister, som deles med øvrige deltagere og oplægsholdere.
At billeder og videooptagelser fra arrangementet kan offentliggøres og bruges til Roskilde Handel & Erhvervs markedsføringsformål.
At Roskilde Handel & Erhverv må kontakte dig med information om kommende arrangementer og events, som vurderes relevante for dig.
Hvis du ønsker at fravælge, at dit navn fremgår af deltagerlister, eller at billeder af dig anvendes, bedes du informere os skriftligt inden arrangementet ved at kontakte os på info@roskildehandelogerhverv.dk
Tilmelding til nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om nyheder fra Roskilde Handel & Erhverv? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Ønsker du at være en del af Roskilde Handel & Erhvervs medlemsnetværk? se mere om medlemskab her: Bliv medlem af Roskilde Handel & Erhverv