Sommertræf 2026
Sommertræf
Onsdag 2. sep. 2026
Kl. 15.30 – 19.30
Roskilde Rådhus
4000 Roskilde
Sommertræf er lukket for tilmeldinger.
Ønsker du alligevel at deltage, er du velkommen til at kontakte Jeanette på jeanette@roskildehandelogerhverv.dk for at høre, om der er blevet en ledig plads.
AI, misinformation og digitale manipulationer udfordrer i stigende grad vores opfattelse af, hvad der er ægte. Hvad betyder det for virksomheder, ledelse og den tillid, som samarbejde og vækst bygger på?
Roskilde Handel & Erhverv og Roskilde Kommune inviterer endnu engang erhvervslivet til Sommertræf. I år sætter vi fokus på, hvordan den digitale udvikling påvirker vores fælles virkelighed, og hvordan vi som ledere og virksomheder navigerer i en tid, hvor tillid er vigtigere end nogensinde.
Glæd dig til inspirerende oplæg fra Mads Vestergaard, ph.d. i digitale medier og demokrati, som giver indsigt i, hvordan kunstig intelligens, misinformation og digitale manipulationer påvirker vores beslutninger og virksomhedernes hverdag.
Efterfølgende sætter Svend Brinkmann, professor i psykologi, forfatter og samfundsdebattør, fokus på de menneskelige relationer og den tillid, som stærke og bæredygtige virksomheder bygger på. Sammen giver de nye perspektiver på, hvordan virksomheder kan styrke dømmekraft, digital robusthed og tillid i en digital tidsalder.
Du får også en opdatering på Roskilde Erhvervspris, og traditionen tro bliver der god tid til netværk over lidt godt at spise og drikke. Derudover kan du under netværk møde Best of Baltic og få en snak om, hvordan din virksomhed kan arbejde mere med bæredygtighed.
Program
15.30 – Ankomst og registrering
16.00 – Velkomst
Tomas Breddam, borgmester i Roskilde
16.10 – Sidste nyt om Roskilde Erhvervspris
Morten Bo Berthelsen, direktør for Roskilde Handel & Erhverv
16.25 – Den digitale tidsalder sætter tilliden på prøve
Mads Vestergaard, filosof, forfatter, ph.d. og foredragsholder
17.25 – Spisning og netværk
18.25 – Tillid er limen i vores samfund
Svend Brinkmann, cand.psych., ph.d., psykologiprofessor, forfatter og foredragsholder
19.25 – Tak for i dag
Sommertræffet er arrangeret af Roskilde Kommune og Roskilde Handel & Erhverv i samarbejde med Roskilde Oplysningsforbund.

Kontaktperson
Vil du vide mere om denne aktivitet kan du kontakte Jeanette Andersen
Tlf: 54 34 58 22
E-mail: jeanette@roskildehandelogerhverv.dk
Tilmelding og deltager- og afbudsbetingelser
Ved tilmelding til vores arrangementer accepterer du vores deltager- og afbudsbetingelser. Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig og bindende og efter først-til-mølle-princippet senest tirsdag 25. august 2026.
Praktisk: Maks. 2 deltagere pr. virksomhed. Vi tager forbehold for ændringer i programmet. No-show gebyr kr. 300 ekskl. moms ved afbud senere end 2. september 2026 kl. 08.00 på info@roskildehandelogerhverv eller tlf. 70 20 76 80.
Du kan læse mere om betingelserne her.
Tilmelding til nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om nyheder fra Roskilde Handel & Erhverv? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Ønsker du at være en del af Roskilde Handel & Erhvervs medlemsnetværk? se mere om medlemskab her: Bliv medlem af Roskilde Handel & Erhverv
Ved tilmelding giver du samtykke til følgende:
At dit navn og kontaktoplysninger kan fremgå af deltagerlister, som deles med øvrige deltagere og oplægsholdere.
At billeder og videooptagelser fra arrangementet kan offentliggøres og bruges til Roskilde Handel & Erhvervs markedsføringsformål.
At Roskilde Handel & Erhverv må kontakte dig med information om kommende arrangementer og events, som vurderes relevante for dig.
Hvis du ønsker at fravælge, at dit navn fremgår af deltagerlister, eller at billeder af dig anvendes, bedes du informere os skriftligt inden arrangementet ved at kontakte os på info@roskildehandelogerhverv.dk