Mandag den 5. oktober inviterer vi elever fra 7.-9. klasse til en inspirerende dag med fokus på iværksætteri, innovation og entreprenørskab i Roskilde.

Vi opfordrer klasselærere til at tilmelde hele klassen, så eleverne sammen kan opleve, hvordan idéer udvikles til virkelighed, og møde nogle af de mennesker, virksomheder og fællesskaber, der er med til at skabe udvikling og vækst i Roskilde.

Dagen er bygget op som en aktiv iværksætterrute gennem byen med tre forskellige baser. Undervejs deltager eleverne i små opgaver og refleksionsøvelser, der styrker deres nysgerrighed, samarbejdsevner og forståelse for iværksætteri i praksis.

Program

Base 1: Byens Hus på Stændertorvet

Eleverne møder iværksætterguide Trine Henneberg fra Erhvervshus Sjælland, som holder oplæg om mindset, motivation og modet til at udvikle og føre idéer ud i livet.
Derudover byder Byens Hus på aktiviteter med fokus på iværksætteri og idéudvikling.

Base 2: INSP

På INSP får eleverne et indblik i et kreativt iværksættermiljø og møder mennesker, der arbejder med innovation og virksomhedsudvikling.
Programmet omfatter blandt andet inspirationsoplæg, åbne værksteder, rundvisninger, paneldebat og faglige stande, hvor eleverne kan få indsigt i de mange kompetencer, der indgår i arbejdet med at starte og drive en virksomhed.

Base 3: Musicon og Orange Makerspace

På Musicon oplever eleverne et byområde, hvor kultur, kreativitet og entreprenørskab går hånd i hånd.
Besøget inkluderer en rundvisning samt et møde med Orange Makerspace, hvor eleverne får indblik i mulighederne for at skabe, bygge og udvikle egne projekter.

Om Opdrift Iværksætterfestival

Opdrift Iværksætterfestival giver unge mulighed for at møde iværksætteri i øjenhøjde og opleve, hvordan idéer, kreativitet og samarbejde kan omsættes til konkrete projekter og virksomheder.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en lærerig og inspirerende dag i Roskilde.

Kontakt

Har du spørgsmål til Opdrift, kan du kontakte Karina Hoffmann:
E-mail: karina@roskildehandelogerhverv.dk
Mobil: 54 34 58 24

Ved tilmelding giver du samtykke til følgende:

At dit navn og kontaktoplysninger kan fremgå af deltagerlister, som deles med øvrige deltagere og oplægsholdere.
At billeder og videooptagelser fra arrangementet kan offentliggøres og bruges til Roskilde Handel & Erhvervs markedsføringsformål.
At Roskilde Handel & Erhverv må kontakte dig med information om kommende arrangementer og events, som vurderes relevante for dig.
Hvis du ønsker at fravælge, at dit navn fremgår af deltagerlister, eller at billeder af dig anvendes, bedes du informere os skriftligt inden arrangementet ved at kontakte os på info@roskildehandelogerhverv.dk