Sådan håndterer du de svære – men nødvendige – samtaler som leder

Som leder kommer man ikke uden om de vigtige samtaler. Nogle er udviklende, andre vurderende – og nogle kan føles lidt… ja, vanskelige. På dette netværksmøde arbejder vi med, hvordan du forbereder og gennemfører den vigtige samtale, så den bliver konstruktiv, tydelig og udviklende – i stedet for noget, man går og udskyder til næste uge. 

Du får en fyldestgørende guide og tjekliste til din næste samtale.

Program

Velkomst og opfølgning fra sidste netværksmøde 

Hvad er den vigtige samtale – og hvorfor kan den være svær? Psykologien bag  

Samtaletyper og forskellige reaktioner hos medarbejdere 

Erfaringer med svære samtaler i lederrollen 

Værktøjer til forberedelse og gennemførelse af den vigtige samtale 

Afrunding og takeaways 

De fleste ledere kender situationen: Der er noget, der skal siges. En forventning, der skal afstemmes. En adfærd, der skal justeres. Eller en medarbejder, der skal hjælpes videre. Men man tager sig selv i at tænke: “Jeg tager den lige i næste uge…” 

Den vigtige samtale er en central del af lederrollen – men også en af de opgaver mange oplever som svær. Ofte fordi følelser, relationer og usikkerhed spiller ind på både vores egne og den andens reaktioner. 

På dette netværksmøde arbejder vi med den vigtige samtale i praksis. Vi ser blandt andet på, hvorfor nogle samtaler opleves som svære, hvad der sker psykologisk, og hvordan du som leder kan forberede og gennemføre samtalen på en måde, der skaber klarhed og fremdrift. 

Vi arbejder også med forskellige typer samtalepartnere – for der er stor forskel på, om du sidder overfor en modspiller, en passpiller eller en medspiller. 

Mødet veksler mellem korte oplæg, refleksion og dialog i netværket, så du både får ny inspiration og mulighed for at arbejde med dine egne erfaringer fra hverdagen. 

Det får du med:

  • Indblik i hvorfor nogle samtaler føles svære – og hvordan du kommer rundt om det 
  • Perspektiver på, hvordan følelser påvirker vores tanker, oplevelse og kommunikation 
  • En enkel, men fyldestgørende guide og tjekliste til din næste vigtige samtale 
  • Indsigt i forskellige typer samtalepartnere – og hvordan du håndterer dem 

Om MELLEMLEDERnetværket

At være mellemleder er en svær balancegang. Du skal lytte både opad og nedad, sikre at hverdagen fungerer, og lykkes med at balancere drift, udvikling og samarbejde. Det kan være udfordrende at stå i midten – men nu er der et sted, hvor du kan dele erfaringer med andre, der står i samme position. 

Vil du vide mere? Læs om Mellemledernetværket og facilitator her.

Kontaktperson

Vil du vide mere om netværket kan du kontakte:

Tanja Dinsen
E-mail: tanja@roskildehandelogerhverv.dk 
Tlf.: 54 34 58 27.

Målgruppe

Netværket for mellemledere i Roskilde Handel & Erhverv er for dig, der gerne vil have ny viden og værktøjer til ledelsesrollen, få sparring, og blive klogere sammen med andre, der arbejder med samme udfordringer som dig. 

Tilmelding til nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om nyheder fra Roskilde Handel & Erhverv? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Ønsker du at være en del af Roskilde Handel & Erhvervs medlemsnetværk? se mere om medlemskab her: Bliv medlem af Roskilde Handel & Erhverv

Ved tilmelding giver du samtykke til følgende:

At dit navn og kontaktoplysninger kan fremgå af deltagerlister, som deles med øvrige deltagere og oplægsholdere.
At billeder og videooptagelser fra arrangementet kan offentliggøres og bruges til Roskilde Handel & Erhvervs markedsføringsformål.
At Roskilde Handel & Erhverv må kontakte dig med information om kommende arrangementer og events, som vurderes relevante for dig.
Hvis du ønsker at fravælge, at dit navn fremgår af deltagerlister, eller at billeder af dig anvendes, bedes du informere os skriftligt inden arrangementet ved at kontakte os på info@roskildehandelogerhverv.dk