Mange virksomheder oplever i dag, at grøn omstilling er ét blandt mange krav, der skal passes ind i en travl hverdag. Men hvordan prioriterer man? Og hvordan skaber man størst mulig effekt uden nødvendigvis at blive større? 

I oplægget til workshoppen udfordrer Marcus Feldthus antagelsen om, at mere og større er svaret. Han præsenterer otte strategier til, hvordan mindre virksomheder ved at tænke anderledes om udvikling, ressourcer og forretning kan skalere sin positive effekt i den grønne omstilling og skabe stor værdi. 

Efter oplægget inviteres du til en workshop, hvor du omsætter tankerne til din egen virksomhed og går hjem med et konkret første skridt. 

Vær med til at styrke din egen forretningsmodel, og bliv klogere på, hvordan vi i fællesskab kan spare på ressourcerne og gøre det simpelt at agere mere bæredygtigt. I fællesskab vil vi tage de næste skridt på vejen til, hvordan vi kan fremme klimadagsordenen og styrke den grønne omstilling i Roskilde kommune.

Program

11.30 – Velkomst og Retning i Roskilde Kommune v. Jeppe Trolle, formand for Klima- og Miljøudvalget 

11.40 – ”Fra mere vækst til bedre vækst” v. Marcus Feldthus, forfatter til bogen Smådriftsfordele. 

12.10 – Introduktion til workshop v. Tanja Dinsen Roskilde Handel & Erhverv 

12.15 – Workshop 
Styrk jeres egen forretningsmodel. Det næste step kan måske ses på flere bundlinjer. 

13.00 – Opsamling – næste skridt, som kan realiseres nu 

13.30 – Forandringskraft i erhvervslivet 

15.00 – Tak for i dag 

Om Marcus Feldthus

Marcus Feldthus er forfatter til Smådriftsfordele og rådgiver virksomheder om fremtidens forretningsudvikling. Han udfordrer idéen om, at vækst altid handler om at blive større, og viser, hvordan små og mellemstore virksomheder kan skabe større værdi gennem nye måder at tænke strategi, ressourcer og grøn omstilling på.

Eventet arrangeres af Roskilde Handel & Erhverv, Corolab, Roskilde Kommune og Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet? Kontakt Tanja Dinsen:
E-mail: tanja@roskildehandelogerhverv.dk
Tlf.: 54 34 58 27