Kom til en inspirerende dag ved Roskilde Havn, når Roskilde Ungdomsskole inviterer til Tøjbyttetogt & Fjordfestival. Her sætter engagerede unge fokus på bæredygtigt tøjforbrug, genbrug og livet i fjorden gennem aktiviteter, oplevelser og fællesskab for hele familien.

Unge sejler for en grønnere fremtid

Tøjbyttetogtet er et bæredygtigt sejltogt rundt i Roskilde Fjord og Isefjorden, hvor unge sejler med en mission om at skabe opmærksomhed om både tekstilforbrug og fjordens tilstand. Når skibet lægger til kaj i Roskilde, forvandles området til et levende tøjbyttemarked, hvor du gratis kan bytte tøj eller finde nye favoritter.

Oplevelser for hele familien

I løbet af dagen kan du blandt andet opleve et gratis tøjmarked, klimasejladser på fjorden, upcycling-stationer, åbent skib ombord på Nationalmuseets Bonavista, musik, hyggelig kaffebod og aktiviteter med fokus på bæredygtighed og lokale initiativer.

Bliv inspireret

På havnen kan du også møde Best of Baltic, en bæredygtighedsbevægelse, som Roskilde Handel & Erhverv er samarbejdspartner på. Her kan du blive klogere på din egen bæredygtighedsprofil ved at få beregnet din bæredygtighedsscore og opdage, at du måske allerede gør mere for klimaet og miljøet, end du tror. Samtidig kan du høre mere om, hvordan du kan blive en del af bevægelsen og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Læs mere om Best of Baltic her.

Arrangementet finder sted mandag den 6. juli kl. 11.00-15.00. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Der kræves tilmelding til de gratis klimasejladser. Du kan læse mere hvordan du tilmelder dig til de gratis sejladser her eller via tilmeldingsknappen.