Sensommerkoncert med Roskilde Domkirkes Pigekor
Torsdag 20. aug. 2026
Kl. 19.30 – 20.30
Roskilde Domkirke
4000 Roskilde
Gratis
Foto: Kenneth Jensen
Der er noget særligt ved at høre musik, der er skabt til store øjeblikke. Når Roskilde Domkirkes Pigekor inviterer indenfor i Domkirken til sensommerkoncert, får publikum mulighed for at opleve det repertoire, som koret tager med sig til den internationale korscene.
Kom og oplev Roskilde Domkirkes Pigekor torsdag den 20. august kl. 19.30 i Roskilde Domkirke, hvor koret præsenterer koncertprogrammet fra World Choir Games 2026 i Helsingborg. Her får publikum en smagsprøve på de værker, som koret har fremført for et internationalt publikum ved den prestigefyldte korkonkurrence.
Programmet byder på både nyere og klassiske korværker, der viser korets store musikalske spændvidde, præcision og særlige klang. Derudover vil koncerten indeholde udvalgte værker fra korets faste repertoire – musik, som gennem årene har været med til at forme pigekorets unikke lyd og identitet.