1. september 2025
Sløret for Erhvervspriskunstværk blev løftet under Sommertræf
En aften med optimisme, fremtidstro og stærke netværk satte rammen, da erhvervslivet i Roskilde Kommune torsdag i denne uge mødtes til årets Sommertræf på rådhuset. Her blev kunstværket til Roskilde Erhvervspris 2025 også afsløret – et unikt glasværk skabt af den anerkendte, lokale kunstner Lene Bødker.
Godt 200 deltagere fik både ny energi og nye perspektiver gennem oplæg af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og ”Optimisten” Henrik Mathiasen. Begge satte fokus på handlekraft, motivation og det at se muligheder, også i en tid præget af forandring.
”Sommertræffet, som vi afholder i samarbejde med Roskilde Kommune og Roskilde Oplysningsforbund, er en vigtig tradition, hvor vi samler det lokale erhvervsliv og skaber grobund for nye relationer. At vi samtidig kunne løfte sløret for kunstværket til Roskilde Erhvervspris, gjorde dagen helt særlig,” siger Morten Bo Berthelsen, direktør for Roskilde Handel og Erhverv.
Turning – et symbol på vækst og fornyelse
Det kunstværk, som vinderen af Roskilde Erhvervspris 2025 vil modtage til Nytårskuren i januar, bærer titlen Turning. Værket er skabt af Lene Bødker, der arbejder i glas med den krævende cire perdue-teknik.
”Jeg er optaget af, hvordan naturen viser os vejen – både i sine former og i sin kraft. Rødder, bark og blade fortæller historier om vækst, kraft, styrke, overlevelse og forandring. Det er den energi, jeg forsøger at fastholde i mine værker,” fortæller Lene Bødker.
Også Danske Bank, som sponsorerer kunstværket, lægger vægt på den særlige fortælling bag prisen.
“Vi ønskede et kunstværk, der kunne bære den betydning, Roskilde Erhvervspris har. Lene Bødker formår med sit arbejde at indfange en klar fortælling om udvikling, nærvær og transformation – egenskaber, som mange virksomheder i Roskilde Kommune udviser hver dag,” siger Relationship Manager Eva B. Jensen fra Danske Bank.
Flere indstillinger ønskes
Roskilde Erhvervspris uddeles hvert år til en virksomhed i Roskilde Kommune, der på særlig vis har bidraget til vækst, udvikling og en positiv branding af området. Alle virksomheder i kommunen kan indstilles, man kan dog ikke indstille sin egen virksomhed. Fristen for indstillinger er den 31. oktober 2025.
”Vi ser meget frem til at modtage endnu flere stærke indstillinger i år. Erhvervsprisen er en oplagt mulighed for at anerkende de virksomheder, der gør en forskel – både lokalt og uden for kommunens grænser,” siger Morten Bo Berthelsen.
Vinderen kåres og modtager kunstværket ved Nytårskuren i januar 2026.
Fakta
Prisen uddeles til en virksomhed i Roskilde Kommune, der har skabt vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv og bidraget til en positiv branding af kommunen.
Alle virksomheder i Roskilde Kommune kan indstilles. Man kan dog ikke indstille sin egen virksomhed.
Frist for indstilling: 31. oktober 2025. Indstilling kan ske på www.erhvervsforum.dk under Projekter.
Vinderen udpeges blandt de nominerede virksomheder og kåres ved Nytårskuren i januar 2026, hvor kunstværket Turning af Lene Bødker overrækkes.
Nyheder fra Roskilde Handel & Erhverv
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Dækker erhvervspolitikken stadig virksomhedernes virkelighed?
Er danske virksomheder klar til kriser?
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Et år efter sammenlægningen – hvad oplever du?
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Erhvervspolitik fortjener større opmærksomhed
Ny bæredygtighedsbevægelse samler organisationer og unge på tværs af landegrænser
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Hvorfor er man medlem?
Erhvervsguide Roskilde giver overblik over erhvervslivet
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: En stærk lokal stemme i en ny byrådsperiode
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Fremtid, forretning og beredskab i en urolig verden
Nytårskur og prisuddeling i Roskilde: Toft Kobber vandt Erhvervsprisen
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Godt nytår – et år med fælles ambitioner for handel og erhverv
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: En julehilsen – og et år med vigtige milepæle for hele Roskilde
Julen indtager Stændertorvet
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Velkommen til et nyt byråd
Roskilde skaber flere job og fastholder stærkt iværksætteri
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Femern Bælt – nye forbindelser, nye muligheder
Kom til juletræstænding på Stændertorvet den 21. november
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Sommerliv og parkering – to sider af samme sag
Uhyggeligt gode Halloweenoplevelser i Roskilde
Direktør Morten Bo Berthelsen har ordet: Roskilde som regional handelsby
Kronik: Stændertorvet – byens hjerte skal slå for både oplevelser og handel
Billetsalget til RO:KOST går forrygende
Roskilde Handel & Erhverv markeret med åbningsreception
Billetsalget til RO:KOST åbner – smag på Roskildes lokale råvarer
Sløret for Erhvervspriskunstværk blev løftet under Sommertræf
Hvem fortjener Roskilde Erhvervspris?
Erhvervsforum Roskilde og Roskilde Handel flytter sammen
Erhverv og handel forenes i ny stærk forening: Roskilde Handel og Erhverv
Erhvervsguiden samler det lokale erhvervsliv og åbner døren til jobmarkedet
Ny direktør for Erhvervsforum Roskilde