Netværk & fællesskaber
At være en del af Roskilde Handel & Erhverv betyder at stå stærkere sammen.
Vores netværk og fællesskaber samler virksomheder, butiksejere, soloselvstændige og ledere fra hele Roskilde kommune og giver dig et sted at udvikle, sparre, dele erfaringer og skabe nye muligheder.
Hvorfor deltage i et netværk?
- Du møder andre virksomheder fra Roskilde Kommune
- Du får sparring på din hverdag og dine udfordringer
- Du udvikler dig fagligt og personligt
- Du får adgang til nye samarbejdspartnere
- Du bliver en aktiv del af et stærkt, lokalt erhvervsfællesskab
Find det netværk der passer til dig
Hvert netværk er skabt med et tydeligt formål og en målgruppe i fokus.
Uanset om du driver butik, leder en virksomhed, arbejder alene eller står i opstarten, er der et fællesskab, der kan styrke dig og din hverdag.
Bestyrelsesnetværk
For nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer der ønsker at styrke deres kompetencer og udvide deres professionelle netværk.
Her arbejder vi med bestyrelsesansvar, strategisk udvikling og aktuelle temaer i ledelse.
Mellemledernetværk
For mellemledere der arbejder med personale, drift og udvikling.
Netværket giver dig faglig sparring, nye værktøjer og indblik i, hvordan andre virksomheder arbejder med ledelse i praksis.
Ejerledernetværk
For virksomhedsejere der ønsker at styrke både forretning og ledelsesrolle.
Netværket giver et fortroligt rum, hvor du kan sparre med andre ejerledere om strategi, vækst, organisering og de udfordringer, du ikke taler med alle om.
Solonetværk
For soloselvstændige der ønsker sparring, fællesskab og erfaringsdeling.
Her får du et sted at dele udfordringer, udvikle din forretning og møde andre, der arbejder alene — men ikke vil stå alene.
Business Brunch
Møder for dig der vil udvide dit netværk og holde dig opdateret på erhvervslivet i Roskilde kommune.
Her mødes vi om aktuelle temaer, oplæg og gode samtaler på tværs af brancher.
Klar til at blive en del af fællesskabet?
Vil du høre mere om, hvilket netværk der passer til dig og din virksomhed?
Vi hjælper dig gerne videre.