Detailnetværket er for dig, der vil udvikle dig og din butik gennem faglig sparring, ny viden og inspiration.

idéer til emner i detailnetværksmøderne

Vi ønsker at skabe et relevant netværk for jer, og derfor har vi samlet en række idéer til overordnede emner, som kan tages op på netværksmøderne. Vi vil meget gerne høre jeres input og få en fornemmelse af, hvilke emner I helst vil høre mere om.

Send gerne en mail til Ane Kirstine Ilsøe med de 1-3 emner, du helst vil høre om. Du er også meget velkommen til at sende input til andre emner, hvis du har idéer eller ønsker: ane@roskildehandelogerhverv.dk

Fællesskab og netværk

Her er fokus på alt det, der styrker relationer og samarbejde.
Det kan fx være:
• Idéudveksling og arbejde i mindre grupper
• Samarbejde på kryds og tværs
• Møder hvor der deles erfaringer og oplæg ved andre lokale butikker og aktører
• Gåture hvor vi besøger hinanden og får inspiration

Events og aktiviteter

Tiltag der skaber liv, synlighed og kundetrafik, hvor formålet er at ksbae liv og fællesaktiviteter i handelsbyen. Fx:
• Happenings
• Temadage
• Konkurrencer

Butikkens udtryk og oplevelse

Her er fokus på at snakke om det visuelle og stemningsskabende i butikkerne. Fx:
• Udsmykning og udstillingsvinduer
• Visuel identitet
• Belysning og indretning der sælger
• Farvepåvirkning
• Få kunder ind i butikken – hvordan skaber vi oplevelser for kunderne?

Markedsføring og trends

Her er fokus på synlighed, fortælling og udvikling. Fx:
• Sociale medier – hvad virker hos dig?
• Historiefortælling fra din butik – hvordan fortæller du din butiks historie?
• Trends og nye tendenser – hvad rører sig i detail lige nu?
• Tænke ud af boksen

Salg og kundeoplevelser

Her er fokus på alt der styrker salget og kundens købsrejse.
• Salgspsykologi – hvordan skaber man mersalg i praksis?
• Salg via web og fysisk butik – hvad giver mening for dig?
• Behov – hvordan skaber man et relevant behov hos kunden som resultere i salg og en god købsrejse?

Drift og økonomi

Her er fokus på det strukturelle og den økonomiske del
• Regnskab
• Betalingssystemer
• Økonomistyring i små butikker
• Effektivt arbejde med butikkens drift